En del af Odsherred Kommune
tir, 04/20/2021 - 13:08 -- hanav

Værestederne GÅR rent

Værestederne GÅR rent

Fredag den 21. maj kl. 10.00 går Aktivitetshuset rent. Aktivitetshuset er medlem af Landsforeningen af væresteder, LVS, som står for arrangementet " Værestederne GÅR rent ".

Arrangementet afholdes på væresteder og i aktivitetshuse over hele landet, så ved at deltage bliver du en del af et landsdækkende fællesskab, hvor alle gør noget godt for naturen og få rørt sig samtidig.

Vi går i Vig lokalområde, hvor de tilmeldte deles op i hold og områder fordeles. Vi mødes efterfølgende, samler skraldet sammen og slutter af med en sodavand. 
Vi modtager alle en ”skraldepakke” fra LVS, som bliver sendt til Aktivitetshuset før aktiviteten.

Skraldepakken indeholder:
•    T-shirt med tryk på ryggen ”Værestederne GÅR rent”
•    Gribetænger (husk at gemme dem til en gentagelse af aktiviteten i uge 46)
•    Handsker
•    Skraldeposer

Tilmeld dig i receptionen i Aktivitetshuset, hvis du har lyst til at være med. Jo flere der deltager, jo renere bliver vores lokalområde.